|
CV for medvirkende på Jens Viggo Fjord: "AGUAS", Gateway 2007.
Olmir Stockler (Alemão)
Alemão er en nærmest en levende legende indenfor brasiliansk jazz og instrumentalmusik. Han har indspillet 12 plader i eget navn og deltaget i internationale jazzfestivaler i 15 lande. Han er stadig koncertaktiv og tilmed en aktiv underviser i forbindelse med guitarworkshops, som han har afholdt over det meste af verden.
Zé Alexandre - kontrabas
Zé Alexandre har trods sin unge alder arbejdet sammen med en lang række kendte brasilianske solister som f.eks. Mônica Salmaso, Paolo Moura, Márcio Montarroyos m.fl. Han spiller fast i flere São Paulo konstellationer, der har turneret over det meste af Brasilien og deltaget i flere europæiske jazzfestivaler, f.eks. Banda Savana og Ulisses Rocha Trio.
Maurício de Souza - fløjte
Maurício de Souza har arbejdet sammen med anerkendte amerikanske solister som f.eks. Lionel Hampton, Michel Legrand, George Shearing og Billy Eckstine. Han er fast medlem af São Paulo Orquestra Jazz Sinfônica, hvor han har spillet sammen med toppen af brasiliansk musik som f.eks. Sivuca, Hermeto Pascual, Tom Jobim, João Bosco, Milton Nascimento, Leila Pinheiro og mange flere. Han er også fast medlem af sangeren Toquinho's gruppe, og han har for nylig akkompagneret stjerner som sangeren Caetano Veloso og Natalie Cole.
Magno Bissoli - trommer og percussion
Magno Bissoli har i løbet karrieren optrådt i utallige sammenhænge indenfor jazz, klassisk og brasiliansk musik. Han er leder og arrangør af brasiljazz-ensemblet, Bissamblazz, og fast medlem af São Paulo Symfonien. Han har optrådt med en lang række brasilianske og udenlandske solister så som sangerinden Bibi Ferreira og vokalkvartetten Manhattan Transfer. Han er en travl studiemusiker og har til dato produceret 10 plader. Han har gennem en årrække været tilknyttet Rytmisk Konservatorium i København, og har gennem kurser og koncerter spillet en vigtig rolle for udbredelsen brasiliansk musik i Danmark.
Ronaldo Souza - bandolim
Ronaldo Souza er en af brasiliens største bamdolim-solister ("bandolim" - brasiliansk mandolin). Han har et langt curriculum bag sig bl.a. som fast medlem af den legendariske choro-gruppe Época de Ouro, og nu gruppen Trio Madeira Brasil, som har vundet adskillige priser og turneret i bl.a. Frankrig og Portugal, og nu også er filmaktuel i filmen om den brasilianske choro-musik: "Brasileirinho". Som solist har han medvirket i tv-shows og pladeindspilninger med en lang række af Brasiliens bedste som f.eks. Marisa Monte, Paulinho da Viola, Rafael Rabello, Chico Buarque, Baden Powell, Ney Matagrosso og Wagner Tiso.
Rogério Souza - 7-strenget guitar
Rogério Souza er ligesom broderen Ronaldo blandt cremen af Rio de Janeiro's choro-musikere. Han har akkompagneret kendte solister som Paulinho da Viola, Ney Matogrosso og Sérgio Ricardo, og medvirker i filmen om mesterguitaristen Baden Powel, "Velho Amigo", og i filmen om choro'en, "Brasileirinho". Han er fast medlem af gruppen Nó em Pingo d'agua, som gennem årene har vundet adskillige priser for deres nyfortolkninger af den traditionelle choro. Han har flere gange turneret med Ronaldo Souza i Japan og Frankrig, og som producer, komponist og arrangør har han samarbejdet med en betydelig række samba-sangere og instrumentalister.
Antonio Serrano - kromatisk mundharmonika
Spanieren Antonio Serrano er allerede en sand mester på sit instrument. Hans curriculum tæller allerede samarbejde med toppen af flamenco, så som Paco de Lucía, Vicente Amigo og Esperanza Fernández, toppen af folkesangere som Juan Manuel Serrat, Joaquin Sabina, Ana Belén m.fl. og filmmusik til blandt andet Almodóvars "Carne Trémula". En musiker der kan gå ind i alle stilarter og lave elegante, delikate og spændende fortolkninger. Som det (selvfølgelig...) også er tilfældet med hans spil på "Aguas".
|